KLINIK FOR ENDOSKOPI OG KIRURGI  
v/speciallæge Michael Rolff telefon: 33 93 04 44
 
KLINIK FOR ENDOSKOPI OG KIRURGI
Velkommen til speciallæge Michael Rolff Hvem Hvad Patient Vejledning Praktisk Info Hvor
     
  Behandling af indvendige hæmorroider ved elastikmetoden  
     
 

En indvendig hæmorroide er en frembuling i den nederste del af endetarmen af en blodåre og den slimhinde, der ligger oven på åren.

Før behandlingen
Behandlingen kræver INGEN forberedelser hjemmefra.

Behandlingen
Da der ikke er smertesans på indersiden af tarmen, foretages behandlingen uden bedøvelse. Ved elastikmetoden sættes en lille elastik hen over hæmorroiden/frembulingen. Herved stoppes blodforsyningen til hæmorroiden, som derefter ”visner” og falder af sammen med elastikken.

Efter behandlingen
Mod smerter: der kan det første halve til hele døgn føles stramning og afføringstrang, hvis det generer, kan man tage et smertestillende håndkøbspræparat, Paracetamol, Kodimagnyl eller evt. Ibuprofen.
Restriktioner: der er ingen forholdsregler efter operationen, og man kan gå normalt på toilettet. Det sker en sjælden gang, at man lige efter behandlingen føler en almen utilpashed. Dette skyldes en reaktion fra nerver tilhørende det ”selvstyrende nervesystem”, som regulerer kredsløb, vejrtrækning og mange andre funktioner. Denne tilstand kan føles meget ubehagelig, men den er helt ufarlig og vil hurtigt fortage sig, eventuelt efter at man har ligget et øjeblik, drukket et glas kold vand eller fået lidt frisk luft. Man må i givet fald IKKE KØRE BIL, før man igen har det godt.
Efter 8-10 dage vil den afsnørrede hæmorroide falde af og forsvinde sammen med afføringen. Dette observeres normalt ikke, men kan en sjælden gang medføre en smule blod i afføringen.

Komplikationer
Yderst sjældent kan der fra 2-10 dage efter behandlingen opstå kraftig blødning fra tarmen. Ligeledes kan der yderst sjældent optræde kraftige smerter i tarmen ledsaget af feber.

Søg læge
Ved kraftig blødning, smerter eller feber bør klinikken, vagtlægen eller skadestuen straks kontaktes.

  Speciallæge Michael Rolff  
         
 
 
Copyright by © 2009 Speciallæge Michael Rolff . All right reserved.
Web created by *arctic media